Rødvin Wente (USA)

Rødvin Wente (USA)

translation missing: da.products.general.regular_price 140,00 kr
/
Inklusiv moms

Wente Vineyards, Southern Hills, Cab. Sauvignon

En Cabernet Sauvignon der er dyb i farven og med stor modenhed i frugten, viser hvorfor Californien laver noget af det bedste vin på denne drue. Høstet 100 % fra Wentes egne vinmarker i Livermore Valley.

Området og producenten

Grundlagt for mere end 125 år siden, er Wente det ældste familiedrevne vinfirma i Californien. I dag drives vineriet af fjerde og femte generation. Vineriet er beliggende i Livermore Valley, lige øst for San Francisco. I hvad der regnes som et første klasses vinområde. Familien har altid stået for traditionelle værdier, kombineret med ny viden og deres fokus på kvalitet blev i 2011 belønnet, da det anerkendte magasin Wine Enthusiast udnævnte vineriet til American Winery of the Year.

Wentes vinmarker er beliggende på gammel flodbund, der er tørret ud. Her er der høj koncentration af mineraler, hvilket tilfører vinene kompleksitet. Man har også marker der ligger på gammel sandstens jord. Fordelen ved forskellige typer jordbund, er at man kan fremstille vine på forskellige druer. Livermore Valley er beliggende tæt ved San Francisco bay og påvirkes kraftigt af den kølige luft der strømmer ind om natten herfra. Derved køles druerne ned og varmes op om dagen. Perfekt til at dyrke gode druer.

Wente familien har dyrket deres egne marker siden begyndelsen i 1883 og har indført deres eget Farming for the Future program for at passe bedst muligt på deres jord. Ved at passe på jorden, har båede lokalsamfundet og hele planeten det bedre.

Vinen

Her er druerne høstet på Wentes berømte vinmarker i Livermore Valley. Alle Cabernet Sauvignon druerne her er de originale kloner som blev importeret i det 19. århundrede af Charles Wetmore. Cabernet Sauvignon druerne er  blandet med mindre mængder af Petite Sirah, Merlot, Barbera og Petite Verdot. Dette er med til at give en vin med god kompleksitet og mange smagsindtryk. Druerne høstes fra flere marker og vinificeres separat. Under gæringen benyttes rack and return processen, hvor al mosten drænes fra gæringstanken for til sidst at blive hældt ned over drueskallerne igen. Dette giver en dybere farve, øget tannin udtræk og i sidste ende en blødere vin. Vinen lagres i 14 måneder på egetræ inden aftapning på ejendommen.

I glasset

Funklende rød i glasset med stor duft af solbær og lidt vanille fra fadlagringen.

Utrolig flot balance i smagen med lidt frisk peber, sorte modne brombær, solbær. Der anes lidt sødme og krydderi fra fadlagringen. En fremragende ledsager til et par store amerikanske oksebøffer, eller et udvalg af moden ost.

Serveres ved 16-18°C.

Du bør også overveje