Møllekroen I/S
Det der præger enhver flaske Chablis er det kontinentale klima, som er særdeles koldt
om vinteren og varmt om sommeren, ganske ofte med forårsfrost, og så den
mineralske undergrund, som giver ditto kølige, mineralske vine. Området er på ca. 3500
ha., inklusiv 856 ha. 1. Cru og Grand Cru med 100 % Chardonnay. Og Chablis 1. Cru
produceres på 40 forskellige "lieux-dits". Vinen er gæret af forskellige vinmagere,
hovedsaligt i store kar, og der på lagret i Louis Jadot’s kældre 9-12 måneder. Chablis i
smuk, lys, lidt gylden forklædning. En mundrensende, mineralsk, klar, en smule skarp og
meget frisk hvidvin til østers og salte oste.
Bourgogne
Bourgogne er hjemstedet for nogle af verdens mest eftertragtede vine. Herfra får du
den eksklusive smag og høje kvalitet, der er berømt fra dette legendariske vinområde.
Bourgogne starter i Chablis og slutter i Beaujolais. Den dominerende hvidvinsdrue er
Chardonnay og rødvinsdruen er Pinot Noir.Kjær & Sommerfeldts sortiment afspejler
hele regionen og til overkommelige priser. Du kan finde alt fra Bourgogne Rouge og
Blanc, til de store Premier Cru og Grand Cru vine fra den gyldne skråning.
Maison Louis Jadot
Louis Jadot hører til blandt Bourgognes mest historiske og prestigiøse vinproducenter
for både hvide og røde vine. Louis Henri Denis Jadot kom til Beaune fra Belgien i
slutningen af 1700-tallet, og opkøbte en del vinmarker, bl.a. den legendariske monopol
-mark ”Beaune 1. Cru Clos des Ursules”, som den dag i dag er en husets signaturvine.
Maison Louis Jadot blev etableret i 1859.Vinhuset besidder i alt 150 hektar vinmarker,
hvor af 70 hektar ligger i Côte d’Or. I dag betragter enkelte fejlagtigt Louis Jadot som
en negociént, der opkøber druer hos lokale vinbønder, men op imod 70 % af vinene
stammer imidlertid fra huset egne marker. At Louis Jadot i dag er et af de mest
velansete vinhuse i Bourgogne må i allerhøjeste grad tilskrives, at de fornemme og
lovpriste vine siden 1970 er skabt og profileret af den legendariske og karismatiske
vinmager Jacques Lardière. Han gik på pension i 2012 og overlod pladsen til Frédéric
Barnier, som med stor respekt for Lardières arbejde har taget arven og opgaven op. At
samtlige vine produceres på et ekstremt højt niveau har blandt andet resulteret i, at
Louis Jadots vine er repræsenteret på 19 ud af Frankrigs 27 trestjernede Michelin
restauranter.
Tilgængelighed for afhentning kunne ikke indlæses










